SAFE CHILDRENS UDDANNELSESCENTER

Når et menneske oplever overvældende hændelser eller livssituationer kan det føre til et traume. Dette sker ved, at energien i nervesystemet forbundet med den overvældende hændelse fryses fast og lagres med samme sansemæssige indtryk, som da man oplevede det, dvs. med samme lyde, lugte, synsindtryk kropslige fornemmelser, følelser osv. Når man så efterfølgende tænker på det eller trigges af noget som ligner, kan det virke som om det sker igen lige her og nu med en lige så voldsom styrke som dengang, selvom det egentlig er et minde fra fortiden.

​

Når man som barn har oplevet at vokse op i overvældende omsorgssituationer, kan man få udviklingstraumer, som kan føre til uhensigtsmæssige overlevelesesmønstre, tankemønstre om sig selv og udfordringer i kontakten og relationen med sig selv, andre og verden.

 

Det kan være meget invaliderende at være traumatiseret, da det påvirker ens fysiske, psykiske og hjernemæssige sundhed og udvikling samt ens generelle trivsel i større eller mindre grad, afhængig af traumet/traumernes karakter og størrelse.

 

Som en forsvarsmekanisme kan man også spalte dele af ens bevidsthed væk fra dagsbevidstheden for at kunne holde ud at være i verden efter at have oplevet voldsomme hændelser. Det kan f.eks. være, at man slet ikke kan huske de oplevelser, at man ikke kan huske hele perioder af ens liv eller at man godt kan huske episoder, men man ikke kan mærke den følelsesmæssige del af at være i oplevelsen, da det er for voldsomt. Selvom man ikke husker er, at alt det fraspaltede materiale dog stadigt aktivt i ens underbevidsthed og kan skabe en masse forstyrrelser i ens trivsel og udvikling. 

 

Man kan få angst, depression, psykosomatiske lidelser, misbrugsproblematikker, selvmordstanker osv. eller man kan opleve symptomer på ADHD eller autisme som følge af traumer.

​

Traumer kan forløses i traumebehandling, men man kan også bruge sin viden om traumer til at kvalificere sit arbejde i andre kontekster, hvor man arbejder med traumatiserede mennesker.

​

En måde at definere det at være traumeinformeret på i sin praksis er ved at lave det fundamentale skift fra at være optaget af ”hvad er der galt med dig? til ”hvad er der sket med dig?” 

​

Det indbefatter blandt andet, at man bruger sin viden om traumer aktivt til at se, høre og forstå det traumatiserede mennesket i lyset af, hvad der er sket med dem og man tilpasser sin kommunikation, handlinger og adfærd til dem og samtidig er opmærksom på at beskytte dem mod yderligere traumatisering og re-traumatisering i sit arbejde.