top of page
Search
  • Rikke Ludvigsen

Lidt om Adverse Childhood Experiences....

I sidste blogindlæg om Michellas rejse hjem var vi gang med skridt for skridt i et stille og roligt tempo i gang med at vende fra ”hvad er der galt med mig” til ”hvad er der sket med mig”.

For Michella er det en langsom proces, fordi det er fast indgroet i hende, at hun er en fejl og skal fixes. Da det ikke er lykkedes at få det bedre gennem mange års psykiatrisk behandling, er det blevet hendes overbevisning, at det udelukkende skyldes, at hun ikke kan finde ud af det og er en fejl – også i forhold til det.


Efter vores arbejde med at placere procentvis ansvar ud på forskellige personer inspireret af John Henden, som jeg beskrev i sidste indlæg, fortsatte jeg derfor i efterfølgende samtale med at gå gennem ACE spørgsmålene med hende. ACE står for Adverse Childhood Experiences og begrebet blev udviklet i midt 90érne, hvor Center of Disease Control og Kaiser Permanente i USA udførte en af de til tider største undersøgelser lavet på sammenhængen mellem traumatiserende opvækstvilkår og folks helbred og trivsel senere i livet.


Man udvalgte de 10 potentielt mest traumatiske opvækstvilkår i barndommen, som man på det tidspunkt vurderede til at være mest alvorlige fordelt på 3 kategorier

• Overgreb – fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt

• Omsorgssvigt – Følelsesmæssigt og Fysisk/Vanrøgt

• Dysfunktionelle hjemlige forhold – vold i familien, alkohol/stofmisbrug, Psykisk sygdom, forældre i fængsel eller skilsmisse


Man spurgte 17.000 middelklasse amerikanere generelt med uddannelse, arbejde, sundhedsforsikring og mange af dem var i forhold til etnicitet hvide amerikanere.

Her fandt man at flere typer af traumatiske opvækstvilkår forhøjede risikoen for sundhedsmæssige, mentale og følelsesmæssige problemer. For eksempel, så man et direkte link mellem barndomstraumer og ”Adult-onset” (en sjælden inflammatorisk kronisk sygdom) og depression, selvmordsforsøg og det at blive voldelig eller blive udsat for vold.


Det viste også så stor en procent som 2/3 del af de 17000 mennesker i ACE´s studiet have en ACE score på minimum 1 og 87 % af dem havde mere end 1. I 36 stater i USA har man efterfølgende lavet deres egne undersøgelser med samme resultat. Så det af opleve svære vilkår i barndommen er mere almindeligt end mange går og tror. De fleste oplever flere typer af ACEs og for hver ACE man har stiger risikoen for helbredsmæssige, mentale og følelsesmæssige udfordringer, men først ved 4 ACEs har man en signifikant højere risiko for at opleve mange forskelligartede adfærdsmæssige, fysiske, psykiske udfordringer senere i livet. Det er adfærdsmæssigt ting som rygning, alkohol – og stofmisbrug, mangel på fysisk aktivitet, arbejdsløshed og kriminalitet.

I forhold til den fysiske og psykiske sundhed er det svær overvægt, depression, angst, PTSD, diabetes, selvmordsforsøg, kroniske lungesygdom, hjerteanfald/hjertesygdomme og kræft.


Det her er en viden, som man ikke kan sidde overhørig og som jeg videst muligt prøver at dele ud til alle indenfor området for udsatte børn, unge og deres familier for at vi kan bedre til at forstå de langsigtede konsekvenser ved ikke at anerkende, at fortiden spiller ind på sundhed, trivsel og udvikling, hvis vi ikke får den bearbejdet og sat ordentlig på plads eller hvis der ikke er tilstrækkelige beskyttelsesfaktorer til stede. Vi kan ikke bare sige, at ”det sker ikke længere, så det er tid til at komme videre.” Sådan fungerer sammenhængen mellem krop, sind og ånd ikke.


Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at en høj ACE score ikke er lig med, at man vil opleve de forskellige udfordringer, men at man er i forhøjet risiko for det. Dog er der også forskning som viser, at Positive Childhood Experiences (PCEs) som at:

  • Tale med din familie om følelser samt at

  • Føle din familie støttede dig gennem svære tider

  • Nyde at deltage i lokalsamfundstraditioner

  • Føle du hørte til i folkeskolen

  • Føle dig støttet af venner

  • Have mindst 2 voksne som ikke var dine forældre, som var oprigtigt interesseret i dig

  • Føle dig tryg og beskyttet af en voksen i dit hjem

er en buffer mod at blive påvirket negativt af ACEs i barndommen.


Adspurgt om de 10 ACE spørgsmål som følger her, fik Michella 5 ACEs og er dermed i forhøjet risiko for f.eks. selvmordsforsøg, depression og angst, som vi arbejder på at forebygge og afhjælpe.. Hun ville gerne argumentere for at 1 af hendes ACEs ikke var en hel, men bare en halv. Den gav jeg hende i dialogen, men jeg runder pænt op her til de rene 5, fordi ACE spørgsmålene er helt enkelt et spørgsmål om JA eller NEJ og man er aldrig kun lidt gravid, som man siger. Lad os kigge på dem:


Inden dit 18 år oplevede du så følgende:

  1. At en af dine forældre eller en anden voksen i dit hjem, ofte eller meget ofte.... Ydmygede dig, skældte dig ud eller fornærmede dig? eller Opførte sig på en måde, så du var bange for at blive fysisk forulempet?

  2. At en af dine forældre eller en anden voksen i dit hjem, ofte eller meget ofte.... Skubbede, greb dig eller gav en lussing eller kastede ting efter dig ? eller Slog dig så hårdt at det efterlod blå mærker eller at du blev såret ?

  3. At en voksen, eller en der var mindst 5 År ældre end dig, nogensinde Berørt dig seksuelt, eller fået dig til at berøre ham/hende seksuelt eller Gjort forsøg på eller faktisk fuldført oral, anal eller vaginal samleje med dig?

  4. Følte du ofte eller meget ofte...At ingen i din familie elskede dig eller syntes du var vigtig eller speciel? Eller Passede I i din familie ikke på hinanden, følte jer tæt på hinanden eller støttede hinanden?

  5. Følte du ofte eller meget ofte... At du ikke fik nok at spise, måtte gå i beskidt tøj eller ikke havde nogen til at passe på̊ dig eller At dine forældre var for fulde eller høje på stoffer til at tage ordentlig vare på dig eller tage dig med til lægen, hvis du havde brug for det?

  6. Har dine forældre været separeret eller skilt?

  7. Blev din mor eller papmor… Ofte eller meget ofte slået, skubbet, grebet eller smidt ting efter? Eller Nogle gange, ofte eller meget ofte sparket, bidt, slået med knytnæve eller slået med en hård genstand? eller På noget tidspunkt slået ubønhørligt i nogle minutter eller blev truet med en kniv eller en pistol?

  8. Har du på noget tidspunkt levet sammen med én, som drak eller var alkoholiker eller stofmisbruger?

  9. Var én i dit hjem deprimeret eller mental syg eller har én i dit hjem forsøgt at begå selvmord?

  10. Har én i dit hjem været i fængsel?

Som sagt havde Michella 5 ud af 10 og gennem denne dialog blev det igen en lille smule mere klart for hende, at det ikke handler om, hvad der er galt med hende, men hvad der er sket med hende.

Hun er ikke færdig med at argumentere mod den kendsgerning, at der er nogle andre forklaringer på hendes lidelse end den hun som barn har skabt om at ”hun var forkert og en fejl”. Men hun tager ind, fordøjer og perspektiverer i det tempo hendes bevidsthed kan håndtere og sådan er det med heling. Vi kan ikke forcere den. Den sker i det tempo, som krop, sind og ånd kan klare.


Så Michellas bevidsthed åbner langsomt op og det har nu ført os til at forstå endnu bedre, hvor dybt traumerne ligger og at de faktisk allerede var til stede i det før-sproglige-stadie. Hvordan vi fandt frem til det, vil jeg komme ind på i næste blogindlæg og for nu vil jeg slutte af med at linke til en tedtalk omkring ACES – som jeg finder meget inspirerende. Jeg håber også, at du vil gøre det.


https://www.ted.com/talks/nadine_burke_harris_how_childhood_trauma_affects_health_across_a_lifetime


Jeg håber, at du har nydt en dejlig og afslappende juleferie med dine kære og at du får et fantastisk nytår. Tusinde tak for at følge med i 2022 og vi ses til mere traumeheling i 2023.


Godt nytår!!!

Rikke



27 views0 comments
Post: Blog2_Post
bottom of page